Om Det Økologiske Spisemærke
Det Økologiske Spisemærke er en gratis statskontrolleret mærkningsordning for spisesteder. Det Økologiske Spisemærke viser, hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer på spisestedet, der er økologiske. Både offentlige og private spisesteder kan få Det Økologiske Spisemærke. Spisemærket findes i tre udgaver; guld (90-100%), sølv (60-90%) og bronze (30-60%).
I dag er der ca. 3500 spisesteder i Danmark som har Det Økologiske Spisemærke maj 2024
Det Økologiske Spisemærke kan anvendes af alle professionelle køkkener, der er registreret i smiley-ordningen. Det er lettere end du tror- måske kræver det blot, at du finder de tre seneste måneders fakturaoversigt fra din foodservice-grossist.